Rakkerens julegratiale fra sognenes bønder – 81 pægl brændevin

Af Jeppe Høj Kjeldsen 27 dec 2017

Som en del af den faste betaling fik rakkeren, for Dejbjerg, Stauning og Skjern Sogne, blandt andet 81 pægl brændevin (19,6 liter) årligt, hvilket nok kunne give rakkeren og hans familie en lille pingeling på, specielt omkring jul. Ifølge nedenstående uddrag, af Per Lunde Lauridsens artikel, så havde rakkeren en ganske god indtjening, dengang de havde lov til at udføre de arbejdsopgaver ingen andre ville røre ved. Ifølge andre kilder jeg har læst, kunne den embedsansatte rakker i 16-1700 tallet være ganske velhavende, omend de var afsondret fra almen social anerkendelse.

Artiklen fortætter efter annoncen

Rakkerens indtjening i slutningen af 1700 tallet

Akkordbetalingen for de konkrete opgaver, som han udførte for den enkelte bonde, kom ud over den kollektive aflønning. Dermed var bønderne sikret fast og ordentlig udførelse af de ønskede funktioner, samtidig med at fællesskabet ikke betalte for de større gårdes hyppigere brug af bestillingen. Ifølge Jens Pallesen Fløe var den årlige betaling fra hver af sognenes bønder til rakker Jørgen Christensen Kvembjerg: 1 fjerdingskar rug samt 1 brød, 1 stykke kød, 2 lys og ½ pægl brændevin op til Jul. Laurids Korsholm nævnte ligesom Fløe og Simonsen, at rakkeren skulle have ¼ skæppe rug, hvilket er det samme som ét fjerdingskar, til jul samt en liden julegave. At hovedindtægten var korn underbygges af den tidligere nævnte fattigprotokol, og at beløbene med god sandsynlighed er korrekte for perioden omkring år 1800, støttes af Jens Jørgensen Kvembjergs søn Anders’ udtalelser i 1847, hvor han berettede til Bølling-Nr. Herreds politi, at hans fader fik ét fjerdingskar korn af hver mand i de tre sogne.

Akkorden var normal

Akkorden derudover var 12 skilling for at flå ét stort dyr, det vil nok sige heste og kvæg. Sammenligner man med lønningerne for en vestjysk arbejdsmand på egen kost i perioden 1740-1760, som om sommeren var 12-16 skilling og om vinteren 10-12 skilling pr. dag, så fik rakkeren, hvad der svarede til en normal dagsløn for arbejdet.

Den faste indtjening

For at få en fornemmelse af, hvor stor den årlige indtægt var, har jeg undersøgt antallet af bøndergårde i de tre kirkesogne. Ud fra folketællingen i 1787 kan man udlede, hvor mange gårde der fandtes. Der blev nemlig differentieret mellem gårdmænd (gårdbeboere) og husmænd i folketællingerne for Dejbjerg og Skjern. Gennemgangen viste, at der i Dejbjerg var 32 gårde, Skjern 56 og Stauning 74 gårde. Det samlede antal var 162 gårdmænd. Den faste årlige indtægt ville ud fra disse forudsætninger blive omkring 700 liter korn, 162 stk. brød og kød, 324 lys og 81 pægl brændevin. For de penge skulle rakkerne udføre kastrering af deres kalve, lam og grise. Derudover kom akkorden.

Kilde: Da rakkeren flyttede fra Outrup til Dejbjerg, af Per Lunde Lauridsen.

Frederik Vermehren: En jysk fårehyrde på heden
Frederik Vermehren: En jysk fårehyrde på heden. Statens Museum for Kunst.