Taterne er ikke hvad de har været. Folkefærds forvirring

Af Jeppe Høj Kjeldsen 19 dec 2017

Når man dykker ned i gamle historiebøger og litteratur, kan det være lettere forvirrende fordi alle grupper af udstødte bliver blandet sammen. Baggrunden for alle grupper er nogenlunde de samme. De er alle blevet udstødt af de europæiske samfund, fordi de blev set som uærlige folkefærd. Så vidt jeg ved, så stammer Taterne fra de Russiske stepper, Sigøjnerne stammer Mellemeuropa (Romaerne fra Balkan området), Travelers og Kelterne fra De Britiske Øer.

Følgende historie er fra den gamle Rakker udstilling på Bundsbæk Mølle

Artiklen fortætter efter annoncen

Taterne er ikke hvad de har været

I 1800-tallet begyndte natmændene at blive omtalt som tatere. Det skal ses i sammenhæng med, at St. St. Blicher tog udgangspunkt, i natmænd, da han digtede om taterne. Hans læsere fik den opfattelse, at der virkelig fandtes tatere i Jylland og betragtede hans fortællinger som noget, han selv havde oplevet. Samtidig mente sprogforskeren N.V. Dorph, at natmændene nedstammede fra sigøjnerne. De to udstødte blev på den måde anset for beslægtede.

Natmændene og sigøjnerne var udstødt af samfundet af forskellige årsager: Natmandsfamilierne blev anset for at være uærlige, mens sigøjnernes marginalisering skyldtes udenlandsk oprindelse og løsgængeri. Fra bøndernes og borgernes synsvinkel havde de to grupper imidlertid en række fællestræk, der fik dem til at ligne hinanden. Begge befolkningsgrupper levede i kanten af samfundet og brød landets love ved at vandre omkring.

Marginaliseringen af natmandsfamilierne forsvandt ikke, selv om frygten for uærlighed forsvandt. Natmændene blev forsat betragtet som anderledes, men der skete en ændring i, hvilke begrundelser der blev brugt for at behandle den anderledes. Idéen om, at nedstammede fra sigøjnerne, var en ny måde at opretholde afstand til natmandsfolkene på.

De sidste mennesker, der blev betragtet som natmænd, døde i 1920’erne, men i dag lever der stadig efterkommere af de gamle natmandsfamilier. I dag bor der ingen sigøjnere i Danmark, og sigøjnerne er stadig genstand for det omgivende samfunds tvetydige holdninger: På den ene side fremstilles sigøjnerne som et problem, og på den anden side dyrkes klichéen om den eksotiske sigøjner.

Kilder:

Romaerne kommer DR dokumentar serie

Den gamle rakkerudstilling på Bundsbæk Mølle (du finder den nye udstilling her)

"Kjedelflikker", tater, sigøjner. Fra gammelt tysk postkort ca. 1900.
“Kjedelflikker”, tater, sigøjner. Fra gammelt tysk postkort ca. 1900.