De ugudelige og usædelige

Af Jeppe Høj Kjeldsen 20 feb 2018

“Ligesaa fremmede ere de for det religiøse: thi naar man undtager, at de gjerne ville have deres Børn døbte og ønsker en kristelig Begravelse, saa kommer de i hele Mellemtiden ikke i Berørelse med Kirken eller dens Tjenere … “

(St. Blicher, Viborg Amts beskrivelse, 1839)

Det øvrige samfund hæftede sig særligt ved rakkernes manglende gudsdyrkelse. Rakkerne blev oftest hverken konfirmeret eller gift, og som følge heraf blev der født mange “uægte” børn. På baggrund heraf blev rakkerne stemplet som et højst umoralsk og usædeligt folkefærd.

Det var dog ikke let for rakkerne at være officielt gudsdyrkende. Havde de giftelystne nydt fattig understøttelse, måtte sogneforstanderskabets samtykke først indhentes. Dette samtykke var svært at få, fordi man regnede med, at det ville påføre sognet økonomiske byrder. Adgangen til at indgå lovlige ægteskaber var derfor ofte spærret.

I 1824 kom der ligefrem en lov, der fastslog, at de fattige, der ikke kunne forsørge sig selv, ikke måtte gifte sig.

Mens man således på den ene side kritiserede rakkerne for ugudelighed, opfordrede man dem på den anden side netop hertil.

Nogle beskrivelser af rakkernes bryllupsritual lyder på at, bruden og gommen løber nøgne ud over heden, mens deres venner hepper. Hans Smidth Natmandsbryllup, 1880erne.
Kilde:

Den gamle rakkerudstilling på Bundsbæk Mølle (du finder den nye udstilling her)